Karriere

Vi søger løbende dygtige kollegaer. Lige nu søger vi:

Marketing Lead hos Codellent

Vil du være med til at løfte marketingindsatsen og styrke positionen for en ambitiøs Data & AI-virksomhed?

Hos Codellent har vi et stærkt fagligt fundament, store ambitioner og en klar retning for vores brand og marketing. Nu søger vi en Marketing Lead, der kan være med til at omsætte strategien til stærke initiativer, videreudvikle vores kommunikation og skabe synlige resultater.

Vi leder efter dig, der kan se det store billede, tænke kreativt og omsætte idéer til handling. Dig, der motiveres af at udvikle et stærkt brand, skabe sammenhæng i kommunikationen og drive marketing, der gør en forskel.

En rolle med plads til at sætte dit aftryk

Du får en central rolle i at drive og videreudvikle Codellent’s marketingindsats med udgangspunkt i den strategi og det brandfundament, vi allerede har etableret. Du kommer til at arbejde tæt sammen med ledelsen og vores faglige specialister om at omsætte komplekse løsninger, projekter og indsigter til relevant og engagerende kommunikation.

Rollen spænder fra strategisk videreudvikling og kreativ konceptudvikling til projektledelse og hands-on eksekvering. Dine vigtigste ansvarsområder bliver:

  • Marketingstrategi og positionering: Videreudvikle og eksekvere vores marketingstrategi med fokus på synlighed, differentiering og forretningsmæssig værdi.

  • Brand og kreativ retning: Styrke vores brand og sikre en tydelig, genkendelig og sammenhængende kommunikation på tværs af kanaler.

  • Content og storytelling: Omsætte tekniske løsninger, kundecases og faglige indsigter til indhold, der engagerer de rigtige målgrupper.

  • Projektledelse: Drive marketingprojekter fra idé til færdig leverance i samarbejde med kolleger og eksterne samarbejdspartnere.

  • Growth og sales enablement: Udvikle initiativer og materialer, der understøtter vores kommercielle mål.

  • Digitale kanaler: Udvikle og vedligeholde vores tilstedeværelse på LinkedIn, hjemmeside og øvrige relevante platforme.

Du behøver ikke være specialist i det hele. Men du skal kunne skabe sammenhæng mellem disciplinerne og trives med både at tænke strategisk og få tingene til at ske.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er en ambitiøs marketingprofil, der kombinerer strategisk forståelse med kreativ tænkning og stærk eksekveringsevne.

Du interesserer dig for, hvorfor nogle brands formår at skille sig ud, mens andre forsvinder i mængden. Du har blik for både den overordnede fortælling og de detaljer, der får den til at hænge sammen. Du tager naturligt ansvar, ser muligheder og trives med friheden til selv at drive idéer og projekter fremad.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med marketing, branding eller kommunikation og har arbejdet med projekter fra idé til eksekvering.

  • Kan tænke strategisk og har en stærk kreativ og visuel forståelse.

  • Er en dygtig formidler, der kan gøre komplekse budskaber klare og interessante.

  • Arbejder struktureret, selvstændigt og kan prioritere mellem forskellige opgaver.

  • Har kommerciel forståelse og kan koble marketingindsatser til virksomhedens mål.

  • Har lyst til at bringe dine egne perspektiver i spil og udfordre eksisterende idéer.

Erfaring med B2B-marketing eller konsulentbranchen er en fordel, men ikke et krav.

Din uddannelsesbaggrund er heller ikke afgørende. Vi er mere interesserede i, hvad du kan, hvordan du tænker, og hvad du har lyst til at skabe. Vi forestiller os dog, at du eksempelvis har en baggrund inden for marketing, design, branding, kommunikation eller entreprenørskab - måske fra EK, en cand.merc.(kom.), en uddannelse i design og business, kommunikation eller lignende.

Hvem er Codellent?

Codellent er en Data & AI-konsulentvirksomhed, der hjælper virksomheder med at omsætte teknologi til løsninger, der skaber reel værdi.

Vi arbejder med alt fra avancerede dataplatforme og AI-modeller til intelligente automatiseringer og specialudviklede systemer. Vores kunder spænder fra ambitiøse scale-ups til store internationale virksomheder.

Det, der kendetegner os, er kombinationen af dyb teknisk ekspertise og en menneskecentreret tilgang. Vi tror på, at de bedste teknologiske løsninger starter med en forståelse for de mennesker, der skal bruge dem. Men Codellent er mere end teknologi. Vi er et hold af mennesker, der er ambitiøse omkring vores arbejde og samtidig insisterer på, at det skal være fedt at gå på arbejde. Hos os er der kort vej fra idé til handling, plads til forskellige perspektiver og en kultur præget af tillid, nysgerrighed og ordentlighed. Vi tager vores faglighed seriøst, men behøver ikke tage os selv alt for højtideligt.

Hvorfor blive en del af Codellent?

Du får mulighed for at tage ansvar for marketing i en virksomhed med et stærkt fundament, store ambitioner og plads til nye idéer.

Du får frihed til at sætte din faglighed og kreativitet i spil, tæt samarbejde med ledelsen og dygtige kolleger, der både brænder for deres arbejde og er fantastiske at være sammen med. Vi holder til på Frederiksberg, hvor hverdagen byder på god frokost, kaffe, snacks og fede sociale arrangementer.


Praktisk information

Stillingen er på fuldtid med arbejdssted på vores kontor på Frederiksberg. Du refererer direkte til vores CEO og kommer til at samarbejde tæt med både ledelsen og resten af teamet. Vi afholder samtaler løbende, hvor du får mulighed for at møde både ledelsen og nogle af dine kommende kolleger.

Lyder det som noget for dig?
Så hører vi gerne fra dig!

Ansøg gennem Indeed: https://dk.indeed.com/job/marketing-lead-ee2811e2ddc2c0bb
eller send CV + ansøgning til : info@codellent.com

Vi er særligt nysgerrige på at høre, hvad der motiverer dig ved rollen - og hvad du kunne tænke dig at bidrage med hos Codellent.